Hvem er vi?

Historien om Armytags

Armytags startede tilbage d. 12. december 2006 og gik dengang under navnet Armytegn.dk. Virksomheden blev startet af Ivan fra Aulum, der i de første 11 år drev den helt alene. Ivan har tidligere været soldat og forstod ikke, hvorfor civile ikke kunne købe dogtags/hundetegn/kadaverskilte på samme måde som militæret. Han besluttede sig derfor for at tage sagen i egen hånd, købte en prægemaskine og en stor bunke dogtags – og gik i gang.

Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Sortimentet er siden vokset, og i dag sælger Armytags dogtags langt uden for Danmarks grænser, blandt andet i Sverige, Norge og resten af Europa.

D. 1. januar 2017 blev Armytags.dk overtaget af Handelshuset Aulum, da Ivan ønskede at komme videre med andre projekter. Handelshuset Aulum overtog hele forretningen, inklusive erhvervsdelen af Armytags, logomarketing.dk.

Siden 2017 er der sket meget – flere produkter, nye kategorier, og en ny prægemaskine der kan lave tags med Æ, Ø, Å, Ö og Ä, samt symbolerne ♥ og ✝.

Hvad er et armytag?

Et armytag – også kendt som dogtag, hundetegn eller kadaverskilt – er det identifikationsskilt, soldater verden over bærer om halsen. Traditionelt er navn og personnummer præget på skiltet; på de amerikanske udgaver står også blodtype. Skiltet er lavet, så det kan deles i to: falder en soldat i tjeneste, tager kammeraterne den ene halvdel med til identifikation, mens den anden bliver hos den faldne.

I dag er armytags lige så populære blandt civile som blandt soldater – som smykke, til sportshold, som ID til børn, eller bare som en personlig detalje man bærer tæt på kroppen. Hos os er bogstaverne altid hævede (præget), præcis som på et rigtigt militærtegn og på et dankort – den ægte metode, i modsætning til den billigere gravering, hvor teksten fræses ned i overfladen.

Historien om Handelshuset Aulum

Handelshuset Aulum blev stiftet i 1993 under navnet B.K. Fiskegrej af Bjarne Kristensen, der startede med at lave og sælge fiskegrej hjemmefra. Det udviklede sig til en rigtig butik, og i 1998 flyttede virksomheden til den nuværende adresse, Jernbanegade 7 i Aulum – en tidligere SPAR-købmand. I år 2000 fik Bjarne øjnene op for hardball/airsoft, hvilket siden er blevet virksomhedens hovedområde.

Bjarne solgte Handelshuset Aulum til sit barnebørn, Kenneth Storm Jessen, d. 1. januar 2017. Kenneth havde da allerede været med i virksomheden i mange år og var steget i graderne til butikschef i 2016.

Kvalitet og medlemskaber

Handelshuset Aulum er medlem af FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel), som arbejder for at sikre gode standarder inden for dansk internethandel. Det holder os opdateret på gældende lovgivning og udvikling inden for e-handel, så du som kunde får den bedst mulige oplevelse.

I dag er Armytags forankret i Aulum, med samme fokus som fra starten: dogtags i ægte militær kvalitet, med din egen personlige tekst.