Hjælp

FAQ

Svar på de mest stillede spørgsmål om bestilling, tags og levering.

Ordrestatus

Er min ordre sendt?

Du kan altid holde øje med din ordrestatus på din konto. Når din ordre afsendes, modtager du automatisk et tracking-nummer på mail.

Kan jeg annullere min ordre?

Ja, du kan annullere din ordre, hvis vi ikke er påbegyndt at producere den. Skriv til os på info@armytags.dk hurtigst muligt, hvis du ønsker at annullere.

Tags og tilbehør

Hvad er en lyddæmper?

Lyddæmpere er små gummiringe, du kan sætte omkring dit dogtag i standardstørrelse. De fås i mange farver og gør, at tagsene ikke larmer, når de slår mod hinanden.

Må jeg skrive min blodtype på tagget?

Det må du gerne, men vi anbefaler kraftigt, at du er 100% sikker på din blodtype før du skriver den. Det kan være farligt at modtage forkert blod, hvis uheldet skulle være ude. Kontakt din læge, hvis du er i tvivl.

Falmer eller falder farven af tagget?

Vi har hverken set eller hørt om, at farven på vores tags er faldet af, men vi kan ikke garantere, at det aldrig vil kunne ske ved meget hård brug.

Er det lovligt at bære et militærtegn, hvis jeg ikke har været soldat?

Ja, det er ikke ulovligt. Vores dogtags er personlige smykker/id-tags, ikke officielle militære dokumenter.

Hvilken tekst skriver soldater normalt på et rigtigt armytag?

Hvis man er soldat i den amerikanske hær, skriver man traditionelt:

  • Linje 1: Efternavn
  • Linje 2: Fornavn og initialer
  • Linje 3: Sygesikringsnummer
  • Linje 4: Blodtype
  • Linje 5: Religion

Er man soldat i den danske hær, skriver man traditionelt:

  • Linje 1: Sygesikringsnummer
  • Linje 2: Efternavn
  • Linje 3: Fornavn

Prægning vs. lasergravering

Hvad er forskellen på prægning og lasergravering?

Prægning er vores originale, klassiske metode med hævede bogstaver — det er kun tekst, og det laves på forsiden af tagget. Lasergravering er en nyere metode, hvor vi kan grave både tekst og billede/logo, på både for- og bagside.

Hvor mange tegn kan jeg skrive?

Det afhænger af, hvilket tag du vælger — antallet af tegn pr. linje står altid på selve produktsiden.